tirsdag den 16. oktober 2007

Billede

Nu har jeg så kommenteret på den første kommentar, jeg har fået på min blog. Jeg ville svare Kjeld med at sende et billede af vores comedian Brian Hansen, der optrådte i torsdags. Men det har jeg så lært, at det kan man ikke, så nu har han fået www.brianhansen.dk adressen. Ja, man lærer jo hele tiden noget nyt.

fredag den 12. oktober 2007

Blod på tanden!


Jo, jo tingene lykkes, indlæg skrives, udgives, og vupti ligger de på bloggen- er der mon nogen der gider læse det? Det vil vise sig, nå jeg har vist heller ikke selv kommenteret på nogen endnu.
Lige nu sidder jeg og fordøjer torsdag aftens foredragsholder-en sprudlende, levende, hoppende, bevægende sig i underlige gangarter Brian Hansen-er stadig lidt øm i kæberne af at grine-begreber som indåndere og udåndere svirrede i luften, ellers er det næsten umuligt at beskrive aftenens indtryk-han skal opleves!

Jeg tror der er håb forude for mit forhold til 23 ting- om ikke andet så er der i hvert fald nogle begreber, der sættes på plads indtil nogle nye dukker op......

Mig og 23 ting!

Altså - nu har jeg øvet mig på denne opfindelse lidt hist og pist-og prøver at få en mening med galskaben. Jeg har lavet mine lektier og sammen med Lida og siden Tove har jeg haft nogle ret sjove chats, hvor selveste Mr. Bruce (altså Springsteen) på en eller anden måde også sneg sig ind i vores åndrige udvekslinger.

Nu stjæler jeg mig lige til 15 minutter ved tastaturet, inden jeg skal klappe bøger i litt. , så der ser pænt ud når brugerne kommer.
Jeg synes stadig, at jeg mangler overblik over "enkeltkomponenterne" i opbygningen, men det kommer vel.

tirsdag den 9. oktober 2007

Løbetur i det grønne

På med løbeskoene-Poulstrup Sø venter forude. Solen skinner, himlen er blå, fuglene synger, bvadr hvor er det romantisk , men hvor er det fedt, når du stæser rundt derude i den friske luftog landlugten blander sig med det våde græs!

Forfatterbesøg

I min blog vil jeg gerne fortælle om alle de interessante forfatterbesøg vi har i efteråret 2007. Vi lagde ud sidste tirsdag d.2.10. med Naja Marie Aidt-og det skal åbenbart være forbundet med gys at skulle have hendes besø . I foråret måtte hun melde afbud samme dag med dårlig ryg-denne gang ringede hun 2 timer før foredraget, at Cimber Air havde aflyst hendes flyafgang! Vi fik lov at bide negle i 1 time, før hun kunne ringe med det ene ben inde i flyet, at nu var hun på vej. Aftenen var forrygende god, hun er en utrolig fin fortæller, og i oplæsningen af 3 af hendes seneste noveller tryllebandt hun forsamlingen. Spørgelysten var stor efter foredraget, og det var kun fordi hun skulle med sit fly tilbage, at vi måtte afbryde de ivrige publikummer. En 10. klasse fra Jerup ved Frederikshavn havde fundet vej, og drog derfra med gode tips til opgaveskrivningen. Det var et par yderst tilfredse og lettede arrangører der forlod Huset-Hasserisgade kl.21.30 efter en formidabel aften.